torsdag den 25. februar 2010

Blev en god leder af computerspil..

Nu behøver du ikke længere at gå på et dyrt lederkursus, eller oparbejde ledererfaring i den lokale McDonalds. Nej i stedet kan du spille computerspil, nærmere bestemt, så skal du spille World of Warcraft...Videoklippet har nogle gode pointer og man kan da sagtens se potentialet i det. Men man lærer nok ikke at læse og forstå sine medarbejdere og generelt at agere med dem i hverdagen, når man sidder bag skærmen.
http://www.business.dk/webtv/clip/91/7964

Penge er ikke lig med succes

Hvis du går rundt og tror at penge er den lette vej til succes, så tager du for alvor fejl. Det viser listen over de 10 dyreste computerspil nogensinde. Nogle af spillene på listen er blevet store kommercielle succeser, men især Shenmue som var det dyreste spil i 10 år, solge aldrig nok til at det kunne løbe rundt. Om det er grunden til at Sega endte med at trække sig ud af konsol markedet, skal jeg lade være usagt. Listen kan i øvrigt ses her:
http://www.digitalbattle.com/2010/02/20/top-10-most-expensive-video-games-budgets-ever/

torsdag den 18. februar 2010

Sjove print reklamer

Der er vist ingen tvivl om at humor, fungerer rigtig godt i reklamer og her er et fantastisk link til 30 geniale print reklamer: http://spyrestudios.com/hilarious-print-ads/

<----  En af de rigtig sjove reklamer

tirsdag den 16. februar 2010

Foursquare - det næste store ?

Foursquare er et relativt nyt fænomen, som ikke rigtigt er så kendt i Danmark endnu, men som dog allerede fungerer rigtig godt. Programmet henter du ned på din iPhone/Android/Blackberry og så laver du en profil på siden og så er du klar. I bund og grund handler om at lave "check-in", hvor du er henne. Så hvis du bevæger dig ved Nørreport, søger programmet ud fra din placering, på mulige steder. Så kan du ellers "check-in" ved Baresso, Brugsen eller hvor du nu er henne. Det virker meget Big Brother agtigt og hvorfor skulle folk egentlig være interesseret i at se hvor du er hele tiden? Men okay, hvem troede at Status opdateringer på Facebook, ville blive populært for bare et par år siden? Der hvor programmet for alvor giver mening, er hvis du skal i byen og du har alle vennerne på Foursquare, så kan du hurtigt og nemt hvor vennerne er. Derudover er der i programmet en indlagt Twitter funktion, så man kan se hvad andre mener om diverse cafeer. Så kommer du til en ny by, får du vist kommentar omkring nærlæggende steder. Det er en god blanding af det AOK gør godt, krydret med en masse word of mouth.

Udover at kunne unlocke en masse badges, når du har besøgt et vist antal steder kan man også blive borgmester, hvis du er den person, som kommer flest gange på Cafe X. I udlandet, har flere allerede set Marketing mulighederne i dette, og sørget for at borgmesteren får specielle rabatter. Så hvis man aktivt bruger dette program, som f.eks. en cafe, kan man hurtigt skaffe sig en masse meget loyale kunder, som Twitter positivt om én og gode tilbud til borgmesteren, øger kun interessen og omtalen. Så programmet åbner, i hvert fald op for en masse spændende muligheder.

Plusser.
- Find nye spændende cafeer og andet, i det område du befinder dig i.
- Åbner op for gratis og formentlig effektiv markedsføring.
- Fungerer med Facebook og Twitter.

Minus.
- Lidt for Big Brother agtig.
- Gør måske livet lidt for nemt for indbrudstyve.
- Ikke mange brugere i DK endnu.

fredag den 12. februar 2010

Info om denne blog

Denne blog, kommer som navnet signalere, til at handle om Marketing og i særdeleshed om nyheder og nye spændende sider på nettet. Som læser vil jeg gøre mit bedste for at give dig, nyheder, nye virale videoer og andet som ikke har modtaget så meget opmærksomhed. Så denne blog, forhåbentlig, kan være et godt supplement.

Men hvem er personen egentlig, som skriver denne blog?
Jamen jeg er kort fortalt en gut på 25 år, som er i gang med sit speciale på cand.merc EMF (økonomisk markedsføring), som har en stor interesse inden for marketing. Jeg har på min kandidat haft alle de Marketing fag, som har været muligt og har samtidig brugt min sommerferie på Harvard, hvor jeg læste Int. Marketing. Derudover arbejder jeg med search marketing. Jeg elsker at følge med i alt hvad der er nyt, især indenfor Marketing.